Ulvsborgens Venner
© Ulvsborgens Venner, støtteforening til Ulvsborg Historisk Værksted, Toftholmvej 66, 4550 Asnæs

Velkommen i foreningen

Vi elsker at få nye Venner! Ulvsborgens Venner støtter Ulvsborg Historisk Væksted. Her levendegør vi historien gennem blandt andet håndværk og klædedragt. Som frivillig på Ulvsborg kan man vælge at deltage i formidlingen i dragt når der er åbent for publikum. Eller man kan hjælpe med nogle af alle de praktiske opgaver både i og uden for åbningstiden. Mange gør begge dele. Hver tirsdag kl 19-21 er der klubaften i medlemshuset. Klubaften er til hygge og håndværk. Det er der vi mødes og hyggesnakker og nørkler med vores håndværk. Aftenen bliver også ofte brugt til at lave aftaler og dykke ned i gode idéer. Håndværk/interesse områder kunne f. eks. være: bueskydning, kamptræning, træskærearbejde, syning af tøj, madlavning, haven, musik, nålebinding, vævning, pottemageri eller plantefarvning.

Som ny i venneforeningen

er der masser af

information at navigere i… 

Vi vil gerne gøre det så let som mulig at være frivillig på Ulvsborg. Der er plads til alle, uanset om du kommer helt uden viden og dragt - eller du allerede har en fortid i reenactmentmiljøet. Du vil kunne finde lidt start information og gode råd her på siden. Og ellers er det bare at spørge andre medlemmer der gemmer på masser af viden og erfaring.
Om at vælge sin rolle og det første udstyr Der er i princippet frit valg, når man skal vælge hvem man vil være. Men det er ofte en god ide at starte som træl, dvs i en enkelt grå/brun/plantefarvet hør eller ulddragt. Det kræver ikke så meget af dragten og et minimum af udstyr. Samtidig giver det dig tid til at vælge og søge lidt rundt i de forskellige håndværk, så det hele kommer til at passe sammen. Samfundet bestod ikke kun af adelsfolk og riddere… så det nytter ikke at bære adelsdragt, hvis man gerne vil lave mad eller arbejde med sit håndværk. Det første udstyr kan begrænses til en naturfarvet hørdragt en trætallerken en træske et lerkrus
Søg kilder Det er god skik at have mindst to valide kilder når, man skal anskaffe sig nyt udstyr. Det kan betale sig at spørge sig for og undersøge grundigt, hvad der passer til tidsperioden og geografien. Der er masser af hjemmesider der tilbyder vikinge- og middelalderudstyr, men de kan være af ganske svingende kvalitet og den historiske korrekthed temmelig uvis.